Tunnbrödstugan i Gölingstorp



|
|
|
Velkommen til Tunnbrödstugan Vi er et dansk ægtepar, Hanne og Jan Møller, som købte Tunnbrödstugan, og flyttede til Sverige i sommeren 2006. Vi driver stedet videre i samme ånd som de forrige ejere, som har opbygget dette lille paradis. Her er mulighed for at opleve noget helt specielt i al sin enkelthed. I et meget naturskønt og gammeldags miljø kan man koble af og være langt fra stress og jag. I ægte svenske bjælkehytter overnatter og lever man som i gamle dage, med olielamper og brændeovn. Ved grillhytten samles man og laver sin mad. Hytterne ligger tæt ved søen, hvor man kan bade eller sejle en tur i båden. På gården findes der forskellige dyr, som både børn og voksne kan snakke med. Vi kan bl.a. arrangere fest, teambuilding, konference, samt andre events. Om sommeren er der cafe, med vores specialitet, tunnbrödsruller med fyld. Om vinteren kan man komme i grupper og bage sit eget tunnbröd i en gammel stenovn.
|